Italienske julekager

Panettone
Masser af æg og smør samt rosiner, citron og syltet appelsinskal. Ifølge legenden er det Toni (deraf navnet “pan de Toni” = Tonis brød), der har skabt kagen. Omkring 1400-tallet.

Pandoro
En traditionel julekage fra Verona. Navnet Pan (brød) d’oro (af guld) skyldes den karakteristiske gyldne farve, der kommer fra de mange æg i dejen. Kagens oprindelse kan spores tilbage til flere kilder. Dels den rustikke kage ”Nadalin” og dels den koniskformede kage, der blev serveret for adelen i den Venetianske Republik. Kagen var beklædt med tynde plader af rent guld.

Torrone
Grundlæggende ingredienser: honning, æggehvider, mandler og /eller nødder. De klassiske og mest populære er dem fra Cremona, Alba, Siena, Abruzzo, Calabria eller Sicilien med pistacienødder i. I Cremona lavede konditorer torrone allerede for 600 år siden. Ifølge legenden blev kagen skabt som en overraskelse i forbindelse med Bianca Maria Visconti og Francesco Sforzas bryllup i 1441.

Panforte
Julekagen fra Siena. En sej dej som formes til en rund og flad kage. Kagen synes at have sin oprindelse helt tilbage i 1200-tallet. Det var kun forbeholdt apotekere at lave panforte og kun de adelige og gejstlige havde råd til de dyre ingredienser som sukker, honning og mandler, kandiserede citron og melon samt eksotiske krydderier. CAMILLA PLUM har genskabt OPSKRIFTEN som er blevet trykt i Ugeposten Gribskov. Du kan finde den på denne link side 40: http://www.e-pages.dk/bgm_up/174/

WordPress theme: Borgato 0.1.0